Fastelavnssøndag falder den 7. februar 2027 (Nationalmuseet). Her får du aktivitetsideer til fastelavn i 0.–9. klasse, kilder du kan læse med klassen og en generator, der laver ordsøgning og skriveark med fastelavnsord. Tavletid har ikke noget fastelavnshæfte, så siden peger kun på hæfter, der træner de samme færdigheder. Sidst tjekket: 17. oktober 2026.
Hvilke fastelavnsopgaver passer til hvilket klassetrin i 0.–9. klasse?
Brug generatoren og hæfterne til de yngste, og lad de ældste arbejde med kilderne om fastelavns historie. Forslagene er idéer, som du tilpasser din klasse.
- 0.–2. klasse: ord og små tekster. Lav en ordsøgning med fastelavnsord på indskolingsniveau, og lad eleverne skrive en sætning med hvert ord, de finder. Læs en lille fortælling om boller sammen (se hæfterne herunder), og lad eleverne beskrive deres udklædning.
- 3.–6. klasse: sammensatte ord og tidslinje. Find ord, der begynder med «fastelavn», fx fastelavnsbolle, fastelavnsris og fastelavnssøndag, og del dem op i to ord. Lav en tidslinje med 1536, 1700-tallet, 1800-tallet og 1970 fra afsnittene herunder.
- 7.–9. klasse: sammenlign kilder. Lad eleverne læse lex.dk og Nationalmuseet om katten i tønden og sammenligne, hvad de skriver om, hvor længe der var en levende kat i tønden. Afsnittet om katten af tønden herunder viser tre kilders formuleringer.
- Hele klassen: fastelavnsfest. Lad klassen regne på festen (gæster, boller, budget) og skrive en invitation eller et opslag. Hæfterne herunder har ark til begge dele.
Lav selv et fastelavnsark til din klasse
Arkgeneratoren laver en ordsøgning med fastelavnsord, et skriveark eller kort til print i A4 og sort-hvid. Til ordsøgningen vælger du niveau (indskoling, mellemtrin eller udskoling) og eventuelt egne ord, og du kan udskrive med eller uden facit.
Hvilke Tavletid-hæfter kan klassen bruge til fastelavn?
Ingen af Tavletids hæfter handler om fastelavn, men disse træner færdigheder, der passer til temaets opgaver i indskolingen og begyndelsen af mellemtrinnet (1.–4. klasse). De er gratis, har facit bagerst og hentes på Tavletid. Til 5.–9. klasse peger siden ikke på hæfter; dér er kilderne nederst et bedre valg. Andre hæfter finder du i oversigten over fag og klassetrin og sorteret efter emne under skoleopgaver.
- Læs og forstå 1. klasse – små historier. Indeholder fortællingen «Mor bager boller» på 39 ord, som kan åbne en snak om fastelavnsboller. 10 minutter pr. ark.
- Tillægsord 2. klasse – ord, der beskriver. Sidste ark er et skriveark, hvor eleven beskriver sit værelse med tillægsord. Lad eleverne beskrive en udklædning i stedet. Fem ark à 8 minutter.
- Sammensatte ord 3. klasse. Eleven sætter ord sammen og deler dem op igen, og fastelavnsbolle er et sammensat ord. Fire ark à 8 minutter.
- Regnehistorier fra køkkenet – 3. klasse. Ti regnehistorier med gange og division, bl.a. boller på bageplader. 15 minutter pr. ark.
- Regnehistorier fra klassefesten – 3. klasse. Ti regnehistorier om at planlægge en klassefest med tal til 1000: gæster, sodavand og budget. 15 minutter pr. ark.
- Læs og forstå 4. klasse – breve, opslag og beskeder. Eleven læser et brev, et opslag og en beskedtråd og skriver til sidst selv et opslag, en besked og et brev. 12 minutter pr. ark.
Hvad er fastelavn?
Til fastelavn klæder børn sig ud, slår katten af tønden, går rundt og rasler og spiser fastelavnsboller (lex.dk). Festen går tilbage til dengang, Danmark var katolsk (Nationalmuseet).
I dag er det især skoler og børnehaver, der holder traditionen i live, og ifølge lex.dk kan den fejres på forskellige dage. Skolen kan derfor vælge en anden dag end fastelavnssøndag. Fastelavnsmandag var oprindeligt en skolefridag, men blev inddraget, da lørdagsundervisningen blev afskaffet i 1970 (lex.dk).
Hvornår er det fastelavn i 2027?
Fastelavnssøndag er søndag den 7. februar 2027, og fastelavnsmandag er dagen efter, mandag den 8. februar. Datoen skifter hvert år, fordi fastelavnssøndag er søndagen syv uger før påskedag og aldrig kommer tidligere end 1. februar eller senere end 7. marts (Nationalmuseet).
| År | Fastelavnssøndag |
|---|---|
| 2026 | 15. februar |
| 2027 | 7. februar |
| 2028 | 27. februar |
| 2029 | 11. februar |
| 2030 | 3. marts |
Hvor stammer fastelavn fra, og hvorfor fejrer vi den?
Fastelavn går tilbage til dengang, Danmark var katolsk. Før påske var der 40 dages faste, og fastelavn var den sidste fest, inden den begyndte (Nationalmuseet).
- Navnet. Ordet kommer fra tysk og betyder «aftenen før fasten» (Nationalmuseet). Lex.dk skriver, at det kommer af middelnedertysk vastelavent, «fasteaften».
- Reformationen. Efter reformationen i 1536 havde man ikke længere pligt til at faste, men festen overlevede (Nationalmuseet; lex.dk).
- Den gale uge. Festlighederne sluttede ikke askeonsdag, men fortsatte mange steder helt til om søndagen, under betegnelsen «den gale uge» (lex.dk).
- Fra voksenfest til børnefest. Ifølge Kristeligt Dagblad var fastelavn en fest for voksne til langt ind i 1800-tallet. Lex.dk skriver, at det i dag næsten kun er børn, der deltager aktivt.
Hvorfor slår man katten af tønden?
Skikken går tilbage til en tid, hvor der lå en levende kat i tønden. I folketroen var katten forbundet med det onde, og tøndeslagningen jagede det væk (Nationalmuseet).
- Hvor længe var katten levende? Nationalmuseet skriver «helt frem til 1800-tallet», lex.dk «indtil midten af 1800-tallet», og Kristeligt Dagblad «indtil langt op i 1800-tallet». De tre formuleringer peger på samme århundrede, men ikke på samme årstal.
- Hvad skete der med katten? Når tønden var slået i stykker, slap katten som regel fri herhjemme (Nationalmuseet).
- Hvad er der i tønden i dag? I dag er der slik i tønden, og katten er en figur af papir (Kristeligt Dagblad, 2016).
- Hvem bliver kattekonge og kattedronning? Kattekongen er den, der får det sidste stykke af tønden ned. Kattedronningen udpeges på flere måder: nogle steder vælger kattekongen hende, andre steder går titlen til den, der står efter ham i køen, men oftest til den, der får bunden til at falde ud (kristendom.dk, 2008).
- Hvad fik kattekongen i gamle dage? Den unge mand, der fik katten ud, blev kattekonge og måtte selv udpege sin dronning blandt egnens piger. Titlen gav prestige, og på Amager slap han for skat året efter (Nationalmuseet).
Hvad er historien bag fastelavnsris?
Fastelavnsris er grene, som børn i dag får pyntet med slik, og som oprindeligt var både et frugtbarhedssymbol og et redskab til at «rise», altså slå, hinanden (lex.dk; Nationalmuseet).
- 1700-tallet. Danmark har haft fastelavnsris siden 1700-tallet (lex.dk). Nationalmuseet nævner en annonce i Adresseavisen den 1. marts 1791 for «så smukke fastelavnsris som fåes kan».
- 1800-tallet. I byerne kunne man nu købe færdigpyntede ris (lex.dk), og senest i slutningen af århundredet var riset blevet en tradition for børn (Nationalmuseet).
- 1900-tallet. Nu fik børnene riset om morgenen med slik hængt på grenene (lex.dk).
Hvilke kilder kan klassen læse om fastelavn?
Nationalmuseet har korte sider, hvor hver side besvarer ét spørgsmål, mens lex.dk har en længere artikel. Begge kan bruges til at sammenligne kilder.
- Fastelavn på Nationalmuseet: hvad fastelavn er, hvornår det falder, katten af tønden og fastelavnsris (Nationalmuseet, undersider med ét spørgsmål pr. side).
- Fastelavn på lex.dk: den længere artikel af Caroline Nyvang, Gustav Henningsen og Bent Holm, senest ændret 6. oktober 2026.
- De 10 vigtigste ting at vide om fastelavn: ti punkter af Dorte J. Thorsen, udgivet 5. februar 2016.
Opgaveark.dk er lavet af Laust Kehlet. Om opgaveark.dk og Laust Kehlet
Har din skole en aftale med Tekst & Node, må hæfterne kopieres efter aftalens regler. Læs reglerne for kopiering. Skikke og datoer er hentet fra Nationalmuseet, lex.dk, Kristeligt Dagblad og kristendom.dk og tjekket 17. oktober 2026.